Ressourcehuset er for dig, der står på kanten af arbejdsmarkedet og savner fællesskab, struktur og meningsfulde rammer.Her kan du være en del af et trygt og uformelt arbejdsfællesskab, hvor kreativitet, nærvær og menneskeligt overskud er i centrum.
Vi mødes omkring det skabende – uanset om du maler, syr, laver keramik eller bare er nysgerrig. Du behøver ikke have erfaring, bare lysten til at være med. Her handler det ikke om at være perfekt – men om at få lov til at skabe med hænderne, finde ro i det enkle og være en del af noget større.
Vi arbejder med genbrugsmaterialer og bæredygtige idéer, og det, vi laver, kan enten være til dig selv eller indgå i meningsfulde fællesprojekter – som fx trøstemus til børneafdelinger på hospitaler.

Ressourcehuset er gratis at deltage i, da det er fondsstøttet.
Vi mødes hver onsdag kl. 11–14.
Har du lyst til at være med – eller bare høre mere?
Send en mail til mail@anjaemdorf.com eller ring på tlf. nr.: 20 91 29 94 - vi glæder os til at høre fra dig.
Mangler du overblik, overskud eller retning i din økonomi?
I en uforpligtende samtale dykker vi ned i dine vaner, dine mål og dine muligheder. Du får konkrete værktøjer og ny klarhed, så din økonomi støtter det liv, du gerne vil leve. Små justeringer kan gøre en stor forskel. Du behøver ikke have en plan. Bare lysten til at starte.
